Auto og smed værksted

Værkstedet:
På autoværkstedet udfører vi mindre serviceopgaver på bremser, styretøj og udskiftning af udstødninger og meget andet. Vi kører ud og opsætter og nedtager kommunens mobilscene.
Du får lov at blive beskidt, sådan vil det jo være når man arbejder med biler og olie. Men arbejdet vil altid ske under vejledning. Du deltager også i at bestille nødvendige reservedele. Foruden biler reparerer vi også plæneklippere, cykler og knallerter. På smedeværkstedet kan du lære at opmåle emner til svejsning.

Målsætning:
Målsætningen for værkstedet er, at eleverne skal opnå indsigt i hvad det vil sige, at få noget til at virke igen, og at det skal ske meget omhyggeligt, der er ingen nemme løsninger. Du vil blive tilbudt et såkaldt §26-bevis. Et sådan bevis skal du bruge for at arbejde med svejsning.

auto

Forudsætning:
Du skal ikke være bange for at blive beskidt eller for at bruge dine kræfter. Vi vil kræve af dig at du møder til tiden og at du efterlever de sikkerhedskrav som der hersker på et arbejdende værksted. Du skal være frisk til at tage fat, og er du det, så vil du opleve et godt sammenhold på værkstedet.

Værkstedslærer: Andreas Beisheim

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – 9339 0745

Andreas