Ordensregler for eleverne

Mødetid er kl. 08.00 hver dag. Hvis du møder senere uden at give besked, vil du blive trukket i skoleydelsen.

Hvis du er syg skal du ringe til din lærer mellem kl. 08.00 - 08.30 og give besked. Det er ikke nok at sende en SMS eller give besked gennem en anden elev. Er du over 18 år, så er det dig selv der ringer og giver besked, er du under 18 år, kan det godt være en anden.

Du må ikke forlade skolen uden tilladelse fra din lærer.
Det er forbudt at drikke alkohol samt at være påvirket af narkotika.
Det er forbudt at købe eller sælge rusmidler eller tyvekoster på skolen.
Mobning tolereres ikke og er bortvisningsgrund.
Sproget på skolen er dansk.
Vi taler pænt og ordentlig til hinanden. Både eleverne imellem og voksne/elever imellem.
Hærværk – hvis du ødelægger noget af skolens ejendom (vinduer, ketsjer m.m.) kan vi trække erstatningsbeløb i din skoleydelse.

Mobiltelefoner skal som udgangspunkt være slukket i undervisningstiden. Du kan tænde den i pauserne kl. 10.00 og efter frokost.  Kl. 12 spiser vi frokost, og dette foregår mobilfrit. Kl 10 kan du bruge din mobil i kantinen, under forudsætning af, at den er lydløs. Vi forventer at du kan opføre dig som et voksent menneske, og du vil blive behandlet som sådan. Kan du, mod vores forventning, ikke leve op til dette, har den enkelte lærer bemyndigelse til at sende dig hjem uden løn.

Kantinen er opvarmet, hvorfor kasket eller hue ikke er nødvendigt i kantinen. Derfor ingen hovedbeklædning i kantinen (udover af religiøse årsager)